Blandt danske jøder
Uddrag af anmeldelserne
Åbningstale
på Nationalmuseet
Information: "Det jødiske Danmark"
Den 4. september 1996
Af Lisbeth Bonde
Det er noget, der tyder på, at det jødiske samfund i Danmark vil gå under p.g.a. assimilationen i løbet af de næste to generationer. I bybilledet registrerer man de forsvindende kosher-butikker og de små jødisk-drevne detailhandeler, der har drejet nøglen om, som nu den legendariske 'Elias Levins rideudstyr' på Øster Farimagsgade, hvorfra undertegnede i tidens løb har forsynet hele familien med rideudstyr og brugte skøjter. Det dansk-jødiske samfund bliver nu portrætteret med både udstilling og i en ny bog. Et af bogens fotografier fortæller, at nu er Elias at finde på det jødiske plejehjem i København. fottetninger som hans bliver i stigende grad overtaget af vor tids største indvandregruppe: Tyrkerne, der dog gør sig i mere organiske materialer som grøntsager.
Linda Horowitz, der ikke selv er ortodoks jøde, har sat sig for via dokumentar-fotografiet at "afdække essensen af de portrætteredes personlighed". Det er et stort mål, men hendes fotos er vidnesbyrd om en helt fri og poetisk indfaldsvinkel til de portræterede, idet hun behændigt holder sin egen person ude. Hun er en flue på væggen så at sige. "Hvis jeg som fotograf kan fange bare et øjeblik af deres virkelighed, så det også fremstår som virkeligheden på mit negativ, så har jeg nået mit mål", som hun skriver.
Og der er et sjældent nærvær på det lysfølsomme papir, der hermed har indkapslet nogle sekunder, førend de blive glemt af os alle. Som regel synes portrætofrene helt ubevidste om hendes tilstedeværelse, og mange af fotografierne har skæve vinkler og et vist humoristisk bid, men de kan også være dybsindige og dobbelttydige.
Berlingske Tidende: "Portræt af danske jøder"
Den 15. september 1996
Af Henrik Dannemand
Det var ikke alle steder, døren stod åben, og det var ikke alle der ville invitere hende indenfor.
Men det lykkedes. Den isrælsk-amerikanske fotograf Linda Horowitz har igennem tre år fotograferet det jødiske samfund eller rettere de jødiske samfund i Danmark. I alt 4.000 sort/hvide fotos har hun taget.
Motiverne er mange og afspejler livet i det jødiske samfund: Børnehaver, plejehjem, forretningsdrivende, livet i synagogen i Krystalgade i København, bryllupper, familiefester og kendte danske jøder Victor Borge, fhv. overrabiner Bent Melchior og billedhuggeren Yosef solomon.
Linda Horowitz, der har boet i Danmark siden 1985 og selv er vokset op i en jødisk-amerikansk familie, har taget billederne for Det Kongelige Bibliotek, som ønsker at bevare et fotografisk portræt af de jødiske samfund i Danmark i første halvdel af 90erne for eftertiden. Foreløbig har Linda Horowitz´fotos resulteret i bogen "Blandt danske jøder" som udkom i sidste uge, og en udstilling på Nationalmuseet som kan ses frem til 29. september.
"Det har været en meget spøndende, men også langsom proces. Jeg vil gerne kende dem, jeg fotograferer. Jeg er sammen med folk i lang tid, før jeg begynder at fotografere dem. Jeg kan ikke bare komme ind ad døren og tage billeder som en pressefotograf kan det," siger Linda Horowitz.
Hun har også brugt en del tid på at få lov til at fotografere.
Da jeg f.eks skulle fotografere den jødiske påske som hedder Pesach, ringede jeg til mange og spurgte, om jeg måtte være med til familiefesten. En del sagde nej, fordi det var for privat, men det lykkedes alligevel at finde en familie." siger Linda Horowitz.
de fleste steder er hun blevet godt modtaget, men enkelte steder er hun blevet afvist. Af forskellige grund. Nogle ønskede ikke, at blive offentlig kendt for deres jødedom alene. Andre ønskede ikke at medvirke, fordi offentliggørelse ville gøre dem utrygge. Andre ville ikke fotograferes af Linda Horowitz, fordi hun ikke selv er medlem af Det Mosaiske Troessamfund. og nogle vill ikke være med fordi køaeraet ville domme for tæt på de private. Det sidste gjorde sig f.eks. gældende, da Linda Horowitz på det jødiske hotel Villa Strand i Hornbæk vill fotografere det jødisk rutuelle bad som kaldes Mikveh. Badet foretages f.eks. af kvinder efter menstruationen.
Enkelte af dem, hun har villet fotografere, spurgte først deres rabbiner i Israel om lov, før de gik med til at lade sig forevige.
"Min oplevelse igennem de tre år, jeg har fotograferet, har været, at der er meget som forsvinder i det jødiske samfund. F.eks. er der ikke mange ortodokse jøder tilbage, ligesom der også kun er tre fire af de oprindelige ortodokse jødiske familier tilbage i København, og mange sender deres børn til New York, London eller Israel, når de er 13- 14 år gamle," siger Linda Horowitz.
Kultursociologen Jacques Blum, der selv er jøde og som for nogle år sidenudgav en bog om de danske jøder, tror, at det jødiske samfund i Danmark risikerer at uddø.
"Fire ud af fem danske jøder gifter sig med ikke jøder hertil kommer, at kun en ud af ti af deres børn bevarer kontakten med jødiske kredse." siger Jacques Blum.
Han Siger, at der er omkring 6.000 jøder i Danmark, hvoraf 2.500 er medlem af Det Mosaiske Troessamfund.
"Det jødiske samfund har skæv alderfordeling, og der bliver født lidt færre børn blandt jøder end gennemsnitigt i Danmark. Når man samtidig tager udvandringen af jøder med der er årligt ca. 30 unge jøder som emmigrerer er vi nede på en årligt ca. 30 unge jøder som emmigrerer er vi nede på en årlig minus-vækst. Jeg vil ikke sætte tal på, men med mindre der kommer en indvandring f.eks. kom der i 1969 1972 3.000 polske jøder til Danmark så vil der om en generation eller to ikke vøre nogen aktiv jødedom i Danmark. Man vil fortsat have en synagoge, og der vil fortsat være nogen som holder sammen dér, men det vil minde om en hjemstavnsforening," siger Jacques Blum.
Foruden Linda Horowitz´ flotte fotos indeholder bogen en kort gennemgang af jødernes historie i Danmark fortalt af dr. phil. Hanne Trautner-Kromann, der er professor ved Lunds Universitet.
Politiken: "I et dansk minisamfund"
Den 6. september 1996
Af H Libbie Fjelstrup
Indehaveren af Samson Kosher Shop er fotograferet med kasket og skæg og briller på næsen i sin forretning i Rørholmsgade i København. Han er en kendt mand i det dansk-jødiske samfund, fordi han lige siden 1969 har leveret en strøm af kosher-fødevarer over disken. Billedet er taget af Linda Horowitz, fotograf og jøde med baggrund i USA og Israel. da hun kom til Danmark i 1985, ver det helt nyt for hende, at der også herhjemme er et jødisk funderet samfund på omkring 6.000 sjæle, heriblandt hr. Samson. Så hvad gør en nysgerrig fotograf, der ønsker at viderebringe sin egen personlige dokumentation af livet blandt de danske jøder i København?
Alle Linda Horowitz billeder er taget ud af et materialle på omkring 4.000 optagelser, for så meget er det blevet til, siden hun begyndte at rette kameraet mod den jødiske kultur i Danmark. Den lille udvalgte skare af stemningsfulde glimt fra hverdagen og de forskellige begivenheder kan ses på Nationalmuseet til og med den 29. september.
Ekstra Bladet: "Sorg-minder"
Den 10. september 1996
Af Jan Unger
Husker du?
Min næse er stor og grim, men jeg er ikke jøde," tænkte jeg.
Billedbogen "Blandt Danske Jøder" af Linda Horowitz kondenserer tiden. De bedste billeder fortæller mig den uendelige historie. Billedet fr mindehøjtideligheden i anledning af de danske jøder fra Theresienstadt koncentrationslejr. Sorg, minder.
Og så blev mine første tanker pinlige.
Husker du? "Jeg genopvækkes af følelse og tanker.
Gå tæt på billederne flere gange.
Man kan ikke indstille kameraet med tårer i øjnene.
City Avisen: "Jødisk hverdag i glimt"
Den 10. september 1996
Af Peter Jürgensen
"... Skæbner passerer og forsvinder igen. Således kan også de 4.000 sort-hvide fotografier, Linda Horowitz har taget i et forsøg på at dokumentere, hvordan det dansk-jødiske samfund tager sig ud idag, opleves som en trivialitet. Først engang i fremtiden vil de blive set på med andre øjne. Nationalmuseet viser i hele september et lille udvalg på 40 af Linda Horowitz fotografier. De skildrer med stor følsomhed og varme en særlig kultur, som på én gang er en naturlig del af det danske samfund og samtidig en lukket verden, der af og til lukker sig om sig selv men aldrig så meget at den føles helt fremmed. ..."
Jødisk
Orientering: "Råvarer til fremtidens
historieforskning"
Den 1. oktober 1996
Af Margit Warburg, lektor, mag.art.
Fotografen Linda Horowitz har sat sig for at producere råvarer til fremtidens historieforskning. Billederne viser dagligdagssituationer, og som dokumentation af det nutidige jødiske liv er de uvurderlige. Ingen af fotografierne er dog dateret, men mange er forsynet med navn. man må hpbe, at de portrætterede er blevet spurgt om det.
Vi kan selvfølgelig ikke vide, om de få billeder Horowitz har valgt at bringe i bogen og på udstillingen bliver dem, der bliver de historisk mest væsentlige, men som hun selv antyder i bogen, skulle det være mærkeligt, om eftertiden ikke kunne bruge nogen af de 4000. En kunstnerisk og dokumentarisk præstation i sammenligning med Roman Vishniacs fotobog om det gamle jødiske Østeuropa er der dog ikke tale om.
Stemning og dynamik
Mange af de udvalgte fotografier viser Horowitz's evne til visuelt at fastholde en dagligdags situation i dens dynamik.På de fleste af fotografierne er personerne i bevægelse, og deltagerne ved tilsyneladende ikke, at de bliver taget...
Det, fotografen ønsker at gengive, er da også stemningen, og både dette foto og mange af de øvrige viser grin og glæde og mange mennesker til fest og samvær. Bogen er et kærligt portræt af ganske almindelige mennesker, som samtidid altså er jøder.
Andre af fotografierne er statiske og har den evige jøde over sig, og samtlige billeder i bogen (men ikke originalerne på museet) er let brunfarvede, hvilket også giver indtryk af en tid, der er forbi
Samspil: "Fra det Jødiske Danmark"
Den 1. december 1996
Af Per Birkebæk
"...Så vil jeg hellere give dem den flotte fotobog af Linda Horowitz. Dér er venlig, poetisk, jødisk atmosfære fastholdt smukke billeder også til en eftertid, hvor dansk jøder (måske) vil få svært ved at fastholde deres identitet. ..."
Fototidsskrift Objektiv: "Blandt danske jøder"
Den 1. december 1996
"...Sammen med Dr. phil. Hanne Trautner-Kromann fra Lund Universitet har Linda Horowitz skabt skabt en lille perle af blivende værdi. Trautner-Kromann indleder med at skildre de danske jøders historie fra begyndelsen af 1600'tallet frem til vor tid. Kort og præcist bliver flere hundrede års tilstedeværelse af et jødisk samfund midt i vort eget kristne beskrevet, analyseret og gjort forståeligt i et enkelt og ukunstlet sprog. der var meget, man ikke forstod, som nu står helt klart.
Fotografierne er et naturligt supplement til teksten. De skildrer livet blandt en menighed, som på mange måder er en integreret del af vort samfund, men samtidig har bevaret sin egenart og særpræg. Med en enestående indføling og udtryksmæssig billeddannelse er det lykkedes fotografen at viderbringe de afbildede personers liv og levned. Fotograferne af de små børn på legepladsen i Carolineskolen, Victor Borge, Elias Levin, Bent Melchior og Benny Ruben m.fl. alle er de porttrætteret med en blanding af humor og alvor. Linda Horowitz har arbejdet med projektet i tre år og trykket på udløseren mere end 4.000 gangeresultetet: 40 billeder som perler på en snor.